Spisebordet
I hverdagens stress og travlhed er spisestuen et af de steder inden for hjemmets fire vægge, hvor hele familien samles til det faste aftensmåltid. Det er ved spisebordet, vi har tid til at høre, hvordan dagen er gået. Det er her, vi planlægger, hvad der skal ske på søndag eller til sommer. Det er her, vi fortæller om de drømme, vi har. Og det er ikke mindst her, vi nyder hinandens selskab i den ellers ophængte dagligdag.
Vi tilbringer mange timer på den måde både i familiens og vennernes nærvær og hygger os med lange snakke og gode historier. Det er her lektierne laves, brætspillene spilles og maden spises. Spisebordet er placeret centralt i hjemmet, og skaber på den måde en naturlig og varierende funktion.
Derfor er det utroligt vigtigt, at spisebordet giver et dybfølt, intenst og livfyldt udtryk. Spisebordet fra Cambium har netop af den årsag den særlige detalje, at træet er udvalgt specielt og geotagget, så det er muligt at se præcis, hvor træet stammer fra.
Cambium kan levere spise-, møde- og konferenceborde i alle størrelser og i flere forskellige træsorter. Der er også flere forskellige valg i forbindelse med bordben, hvor alt lige fra skrå bordben af solidt jern til lige bordben af lyst eg eller andre træsorter er en mulighed.
